Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund

Kontakt formanden



  • Til forsiden
  • Links





    1. Bestyrelsen


    2. Nyt fra bestyrelsen


    3. Vedtægterne


    4. Ordensregler


    5. Generalforsamlingen


    6. Veje og stier


    7. Grønne områder


    8. Snerydning


    9. Dræbersneglen


    10. Diverse links


    Kommuneplanens rammer for området øst for Solbjerg Hedevej, Lystenlund og Kærgårdsparken - (Perspektivarealet)


    Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund har på nuværende tidspunkt udtalt sig således til Århus Kommune:

    PLANLÆGNING OG BYGGERI
    Kalkværksvej 10
    8100 Århus C

    Vedr. synspunkter og ideer til

    "Oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for området øst for Solbjerg Hedevej, Lystenlund og Kærgårdsparken." (Perspektivarealet)

    Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund er naturligvis meget interesseret i planerne om at udlægge dette perspektivområde til boligområde.

    Som nabo og "interesseorganisation" for rigtig mange mennesker i dette område, vil vi gerne involveres direkte i sagens forløb. Derfor bedes Kommunen kontakte den siddende bestyrelse, når der sker udvikling i projektet.

    Den nylig omdelte folder "Boligområde Astrup ved Solbjerg" opfordrer til debat og ideer, og Grundejerforeningen vil derfor på nuværende tidspunkt fremkomme med følgende grundlæggende synspunkter og forslag:

    --- Der tages udstrakt hensyn til den eksisterende bebyggelse i Kærgårdsparken/Lystenlund Grundejerforenings område, således at det mellemliggende grønne område bliver det bredeste i hele udstykningen og løber langs hele Kærgårdsparken/Lystenlund. Som det er set andre steder, kunne man lægge en klausul på de nærmeste parceller op til det mellemliggende grønne område, som foreskriver, at disse bebyggelser ikke må opføres med mere end 1 etage.

    --- Den kommende bebyggelse fastholdes som fritliggende parcelhuse med forskelligt og spændende kvalitetsbyggeri, samt at udstykningen friholdes for butikker og erhverv.

    --- Skal det blive et godt kvarter for børnefamilier, er det vigtigt, at stisystemet er veludbygget og gennemtænkt. Evt. skulle man undlade at lægge gangfliser ud på fællesarealerne fra starten og i stedet vente med den investering til beboerne har vist, hvor de vil gå/cykle.

    --- Kilen til fælles friareal langs Møddebro Bæk bør/skal drænes, da der meget ofte står vand på arealet. Det skal sammenholdes med "drænsystemet" på den nuværende eng nord for Kærgårdsparken. Dette system fungerer ikke særlig godt, hvis det i det hele taget fungerer. Hvad ligger der i, at området "Grøn kile/friarealer" også er brunligt farvedækket ind over det nuværende engareal nord for Kærgårdsparken?

    --- Fordelingsvejen, der skal forbinde Østergårdsvej og Solbjerg Hedevej er velplaceret i tilpas afstand fra den nuværende bebyggelse i Kærgårdsparken og Lystenlund.


    Med venlig hilsen
    Bestyrelsen

    Perspektivarealet øst for GKL-Solbjerg