Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund

Kontakt formanden



  • Til forsiden
  • Links





    1. Bestyrelsen


    2. Nyt fra bestyrelsen


    3. Vedtægterne


    4. Ordensregler


    5. Generalforsamlingen


    6. Veje og stier


    7. Grønne områder


    8. Snerydning


    9. Dræbersneglen


    10. Diverse links


    Nytårshilsen



    Nu rinder det gamle år ud,
    og vi kan se tilbage på et godt år.


    Godt år – hvad betyder det så:

    1. Vores økonomi i foreningen er, som den skal være.

    2. Udgifter til snerydning var ganske lave lige indtil, der var nogen, der ønskede en hvid jul. Så gik det over. I skrivende stund ved vi ikke, hvad den hvide jul har kostet, men det har ikke været gratis.

    3. Snerydning. Det var lige ved at blive spændende nok. Vores entreprenør måtte kaste håndklædet i ringen og gik i betalingsstandsning. Men heldigvis fik vi kontakt til en anden entreprenør, der såmænd samarbejder med vores gamle. Derfor er det de samme folk, der rydder sne hos os. Vi betaler bare andet steds.

    4. Grønne områder. Kommunen har vedligeholdt vores områder tilfredsstillende, og de går snart i gang med vinterbeskæringen. Denne beskæring består i at klippe alle busketter ind, således at der ikke er buske, der hænger ud over sti og plæner.

    Der blev afholdt arbejdslørdag med stor tilslutning. Der blev klippet og fliset til den store guldmedalje. De fremmødte havde en fornøjelig og arbejdsom dag. Grundejerforeningen sparede mange penge med hjælp af medlemmerne.

    5. Legepladser. På denne front har vi kun nedlagt. Det kunne være sjovt også at bygge op. Derfor en opfordring til jer om at komme med nogle forslag.

    6. Veje og stier. Her har vi foretaget nogle små reparationer. Vi sparer sammen til tiden, hvor det kommer til at koste mange penge.

    7. Dræbersneglene holdt heldigvis lav profil i år. Det skyldes nok vores massive indsats.

    Vi ser nu frem til generalforsamlingen, hvor vi håber på et stort fremmøde.

    Det er stadigvæk kun halvdelen af vores medlemmer, der er tilmeldt nyhedsbrevet. Derfor bedes du hilse din nabo og opfordre ham til at tilmelde sig. Det kan gøres ved at skrive til Kjeld Lyngsø på kelyng@live.dk

    Med ønsket om et godt nytår

    På bestyrelsens vegne

    Jens A. Ovesen
    Formand