Nyhedsbrev fra Grundejerforeningens bestyrelse.

  1. marts 2010

 

 
 


 

 
Den 17. februar 2010 holdt

Grundejerforeningen  Kærgårdsparken/Lystenlynd

som bekendt generalforsamling.

 

Der blev genvalg til alle opstillede personer, men efterfølgende

konstituerede bestyrelsen sig med en ny formand.

 

Jens Ovesen ønskede at holde en pause fra jobbet for at kunne bruge ”krudtet” på andre områder. Bestyrelsens officielle tak til Jens skal publiceres her.

 

Bengt Bengtsen, der har været med i bestyrelsen i mange år, blev opfordret og valgt. Han har skrevet en lille notits om bestyrelsesarbejdet:

 

”Ny formand

Ny er måske så meget sagt. Jeg flyttede til Solbjerg i 1980, da udstykningen endnu for størstedelens vedkommende var ubebygget og uden forening.

Som tilflytter var det naturligt at deltage i de møder der blev holdt i forhold til området, og dermed blev jeg også medlem af den første bestyrelse i foreningen, der blev oprettet i december 1981.

Jeg var bestyrelsesmedlem de første 4 år af foreningens levetid, og i den periode var der, som nu, også stilstand i byggeriet, hvilket fik kommunen til at foreslå Lystenlund området udlagt til tæt lav bebyggelse i stedet for de oprindelige parcelhuse. Inden det kom så vidt var byggeriet dog kommet i gang igen, og forslaget blev skrinlagt.

Fællesantenne er en anden sag der gennem tiden har været diskuteret i flere bestyrelser, men på grund af pris, for lav tilslutning og andre genvordigheder er der aldrig etableret et antenneanlæg. Nu er det vel også ligegyldigt med de muligheder kobber- og fibernet byder på.

I midten af -90erne blev jeg igen valgt til bestyrelsen, og jeg har i alle årene haft en del af ansvaret for foreningens vejnet.

At jeg nu har overtaget formandsposten, betyder ikke en revolution i bestyrelsen, men en videreførelse af den politik der hidtil har været gældende, hvor vi gerne skal have et pænt og grønt område til en fornuftig pris, og samtidig skal vi sikre en opsparing til veje og snerydning, så ingen bliver overrasket af en ”stor” regning den dag der lægges nyt asfalt, eller hvis Kong Vinter for alvor slår til.

Bengt Bengtsen”

Teknik og Miljøs forslag til lokalplan 854 (Arealet øst for Grundejerforeningen) er blevet politisk godkendt i Århus Byråd. For tiden er der en høringsfase, og den slutter den 7. april 2010. Bestyrelsen har ønsket at følge sagen op og få svar på de problemstillinger, vi har indsendt til Århus kommune. Derfor har vi skrevet således til Teknik og Miljø:

Til Teknisk Udvalg
Som det fremgår af fuldmægtig Kenneth Jensens skrivelse af 27. jan. 2010 til undertegnede, er det muligt  at få foretræde for Teknik Udvalg.
 
Det vil Grundejerforeningen Kærgårdsparken/Lystenlund gerne gøre brug af og indsender hermed
en anmodning om foretræde for Teknisk Udvalg.
 
Grundejerforeningen har tidligere fremsendt disse 2 skrivelser

·                         Udtalelse (dateret den 22.11.2007)

·                         Lokalplan 854 (tilsendt Laura Hay og Nicolai Wammen)

 

Vi regner med at begge bilag og problemstillinger indgår i mødet.

For god ordens skyld vedhæftes de også denne mail.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vi håber naturligvis på foretræde og har besluttet at sende 2 bestyrelsesmedlemmer til mødet.

Fællesrådet har også fået henvendelse om lokalplan 854, og har i den forbindelse skrevet ud til alle 3 ”nabogrundejerforeninger” og indkaldt til et fællesmøde, hvor det er meningen, at vi skal søge at koordinere vore ønsker.

Et godt initiativ fra Fællesrådet, som bestyrelsen hilser velkomment.

 

På generalforsamlingen gav nogle af de fremmødte udtryk for, at det ville være godt, hvis grundejerne selv sørgede for at vejens vand kunne finde vej ned i kloakkerne i stedet for at oversvømme store arealer på vejene.

I den forbindelse kan ”Nyhedsbrevet” i al stilfærdighed stille spørgsmålet: ”Har du hjulpet vandet ned i kloakken?”……………………nå, det havde du – det var dejligt J

 

På bestyrelsens vegne

Kjeld Lyngsø

Sekretær

 

 

 

                           

 

 

 

 

 

 

www.gkl-solbjerg.dk   gkl-solbjerg@live.dk   www.gkl-solbjerg.dk   gkl-solbjerg@live.dk   www.gkl-solbjerg.dk   gkl-solbjerg@live.dk